Profil

Cand. Psych & Aut. Psykolog
 Specialist i psykoterapi / voksne

Jeg hedder Pernille Juul Vinther, født i 1971. Gift og mor til tre. Uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. Autoriseret af psykolognævnet – specialist i psykoterapi med voksne – med baggrund i arbejde indenfor den kliniske psykologi. Oprindeligt er jeg uddannet lærer, med ansættelse som underviser på Ålborg Sportshøjskole, hvor fagene bl.a. var på kommunikation, formidling og præstation.

Som psykolog tilbyder jeg en terapi, der kan dække bredt fra en behandling af psykiske lidelser til en mere støttende og rådgivende karakter. Mit fokus er at skabe en tillidsfuld relation i terapien, således at du føler tryghed, og har mod på arbejde med dig selv og dine vanskeligheder.

Jeg samarbejder med flere netværk, der har forbindelse til forsikringsselskaber / sundhedsforsikringer. Du kan undersøge om din arbejdsplads har tegnet én sådan, eller måske har du selv tegnet en privat sundhedsforsikring.

Igennem Aalborg kommune (Taleinstituttet) tilbyder jeg bl.a. kognitiv behandling af kortere varighed. Dette er en mulighed, hvis du er henvist igennem din øre-, næse- og halslæge til Taleinstituttet, for derefter at blive henvist til mig på baggrund af problematikker, hvor eksempelvis angst, belastningsreaktioner og depression tegner symptombilledet. Ydermere superviserer jeg logopæder samt andre faggrupper i det tværfaglige team.

Ekstern Psykolog hos
Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS)
Ekstern Psykolog hos
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Ekstern Psykolog hos
Danmarks Lærerforening (DLF).

Jeg har et samarbejde med DUS, GL og DLF. De henviser til mig, hvis du, som medlem, har problemer i relation til arbejdspladsen. Du kan bestille tid til en samtale med en konsulent hos din forening, hvorigennem det vurderes, om du kan visiteres videre til mig.

Bevillingsramme på 4 – 5 samtaler.

Velkommen

Der kan være forskellige årsager til, at du vælger at søge hjælp hos en psykolog. De fleste mennesker oplever, på et tidspunkt i deres liv, at de er ude af balance, og hvis uligevægten ikke kan klares via egne ressourcer eller med hjælp fra familie eller venner, kan det være relevant at søge hjælp hos en psykolog.

Indledningsvis skal vi afklare årsagen til din henvendelse, samt undersøge hvilken hjælp du har brug for. Dette gøres for at afstemme eventuelle forventninger, finde den bedst mulige terapiform, således at vi kan opsætte mål for den terapeutiske proces. Du er velkommen til at sende mig en mail på forhånd, hvor du kort skriver om dig selv og din problematik.

Det er min erfaring, at valget af den terapeutiske metode afhænger af din problemstilling, personlighed, antal konsultationer til rådighed samt dine ønsker og forventninger til processen. Er du i tvivl om, hvad terapi kan tilbyde dig, er du altid velkommen til at kontakte mig, og høre nærmere om de muligheder du har.

Jeg har et bredt professionelt netværk, bestående af psykologer, privat praktiserende læger, psykiatere og fysioterapeuter som jeg kan henvise til, hvis dette vurderes nødvendigt. Jeg tilbyder terapi på engelsk.

Uddannelse & kurser

  • 2021 : Klinisk neuroanatomi, neurofysiologi & neurokemi. Carsten Bjarkam
  • 2019 : Skam. Lars J. Sørensen

  • 2018 : Søvnvejlederuddannelsen – Metacare. Mikael Rasmussen

  • 2017 : Specialist i psykoterapi/voksne
  • 2017 : ATC ( Acceptance and commitment therapy ) – Max Holsbæk Bøhling

  • 2016 : Assessment – Systematisk klinisk udredning og vurdering – Christian Møller Pedersen, Nicole K. Rosenberg, Claus Werchmeister, Louise Melgaard Bruun og Torben Østergaard Christensen

  • 2016 : Kognitiv adfærdsterapi
  • 2016 : Forskning og formidling – Claus Haugaard og Stig Poulsen

  • 2016 : Under videreuddannelse til specialist
  • 2015 : Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori – Mickey Kongerslev og Sune Bo

  • 2015 : Lovgivning og Etik – Jørn Nielsen og Jytte Gandløse

  • 2015 – Supervision af andre faggrupper – Benedicte Schilling

  • 2015 : Psykoterapeutisk behandling – Michael Kaster

  • 2014 : Psykofarmakologi – Raben Rosenberg og Rasmus Wentzer Licht

  • 2014 : Angst og Depression – Peter Dalsgaard

  • 2014 : Personlighedspsykologi. – Finn Skårderud og Henrik Høgh Olesen

  • 2014 : Sorg og krise hos voksne – Mai-Britt Guldin

  • 2013 : Klinisk sexologi – Åshild Skogerbø, Specialist i Klinisk Sexologi

  • 2012 : Kognitiv terapi ved PTSD, OCD og kriser – Lise M. F. Jind og Nicole K. Rosenberg

  • 2010-2013 : Dynamisk psykoterapi
    3. årig uddannelse for psykologer og læger, uddannelsesafdelingen,
    Region Nordjylland). Cheflæge Morten Kjølbye
    • 40 timers individuel supervision
    • 172,5 timers supervision i gruppe
    • 112,5 timers egenterapi
    • 120 timers teoriundervisning
    • Afsluttende projekt

  • 2011 : Autoriseret af Psykolognævnet

  • 2009 : Mentaliseringsbaseret terapi – Anthony Bateman

  • 2009 : Frivilligt arbejde i CISEM (Center for incestramte & seksuelt misbrugte).
  • 2009 : Uddannet Cand. Psyk. ved Aalborg Universitet
  • 1998-2004 : Ansat som underviser på Aalborg Sportshøjskole
  • 1996-1998 : Ansat som underviser i folkeskolen

Vilkår

Afbud inden kl. 16 dagen før aftale, er uden beregning. Ved senere eller manglende afbud beregnes fuld honorar.
Der er mulighed for betaling via bankoverførsel. Husk at anføre fakturanummer, eller navn og dato for samtalen.

Tavshedspligt

Psykolog er en beskyttet titel, der kræver en femårig lang universitetsuddannelse. Ydermere kan psykologen autoriseres gennem Psykolognævnet i Socialministeriet. Dette er din garanti for, at faglighed og velafprøvede metoder ligger til grund for behandlingen. Psykologen har tavshedspligt, og giver ikke oplysninger videre uden dit samtykke.

Skriv til Pernille – Husk alle felter skal udfyldes
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Skriv dit navn her